Falafelburger med kimchi og sesamstegte violette søde kartofler
Ingredienser
- 1 bakke violette søde kartofler
- 1 brev ristet sesam
- 1 bæger kimchi
- 4 poser røget paprika-creme
- 1 romaine-salat
- 2 tomater
- 1 rødløg
- 1 rulle neutral falafelfars
- 1 pakke burgerboller med kartofler
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Skær søde kartofler i både. Vend dem gavmildt med olie, og krydr med salt. Bag dem møre og let sprøde på en bageplade med bagepapir, 20-25 min. Vend dem med ristet sesam, så snart de er ude af ovnen.
Hæld væsken fra kimchi. Hak den groft, og vend den sammen med paprikacremen i en skål.
Snit salat fint. Skær tomat og løg i skiver.
Form 2 bøffer af farsen. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg dem gyldne og sprøde, 3-4 min. Krydr med lidt salt.
Skær burgerbollerne over, og varm dem 2-3 min. i ovnen.
Fyld burgerne med kimchi-mayo, falafelbøf og grøntsager. Spis violette søde kartofler og overskydende salat til. Brug evt. overskydende mayo som dip til kartoflerne.