Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Chili sin carne med quinoa, lime, forårsløg og koriander

3 personer

Ingredienser

  • Resten af gulerødderne
  • 3 stængler bladselleri
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 rulle chili sin carne
  • 1 karton mosede tomater
  • 1 pose hvid quinoa
  • ½-1 tørret chipotle-chili
  • 1 lime
  • 1 bundt koriander

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Chili sin carne i bægeret er produceret i vores grønne værksted i Barrit. Retten er allerede krydret, men jeg har givet en ekstra røget chili med, til dem som ønsker den stærkere. Du kan også smage din chili sin carne til med fx mørk chokolade, kaffe, paprika, spidskommen eller en smule peanutbutter, hvis du har.

Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl frugt og grønt.

Chili sin carne (del 1)
  1. Flæk gulerødder, og snit gulerødder og selleri fint. Snit også forårsløg tyndt, og kom en lille håndfuld af de grønne toppe i en skål til servering.

  1. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg selleri, gulerødder og resten af forårsløg i 2-3 min.

  1. Tilsæt chili sin carne fra bægeret og mosede tomater til gryden. Skyl kartonen fra tomaterne i lidt vand, og tilsæt også det til gryden. Kog op, og lad retten simre under låg i 15-20 min. Spæd evt. med vand undervejs, hvis det koger tørt.

Quinoa
  1. Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 4 dl | 4p: 5 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoa trække under låg i 5 min., og afdryp evt.

Chipotle og toppings
  1. Hak chipotle fint, skær lime i både, og snit koriander groft. Kom limebåde og koriander i skåle til servering.

Chili sin carne (del 2)
  1. Smag chili sin carne til med chipotle, limesaft og salt (se køkkentip).

Servering

Fordel quinoa i dybe tallerkener, og top med chili sin carne. Drys med forårsløg og koriander, og dryp med limesaft.

-