Cannelloni med spinat og svampe
Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
saft og reven skal af ½ lime
-
olivenolie
-
Havsalt og sort peber
-
ca. 100 g løg
-
½ pose reven ost
-
1 pose spinat
-
1 bakke champignon
-
1 pakke frisk lasagneplader
-
2-3 fed hvidløg
Sådan gør du
Vegetarkassen 2 pers/4 dage
Uge 3812 - Dag 1
NB! Sæt perlerug på køl i blød i koldt vand til i morgen.
Tænd ovnen på 200 grader.
Grøntsager
Skyl, nip og afdryp spinat. Rens champignoner og skær dem i skiver. Snit løg og hvidløg fint. Sauter løg og hvidløg klare i olivenolie fra glasset med oliven. Tilsæt champignoner og steg dem gyldne. Vend spinaten i og krydr med reven limeskal (gem saften til tomatsalat), salt og peber.
Cannelloni
Vend ca. halvdelen af osten i spinatfyldet og kom lidt fyld på den korte led af lasagne-pladerne. Rul dem sammen til ruller på størrelse med en 5-krone og læg dem i et smurt, ovnfast fad. Drys med reven ost, dæk fadet med bagepapir og bag i ovnen ca. 10 minutter. Fjern bagepapiret og bag cannellonierne gyldne.
Servering
Servér cannellonierne med frisk tomatsalat.
Tomatsalat med oliven – 5 minutter
½ bakke tomater, ca. 250 g
Ca. 50 g løg
½ glas oliven
Saft af ½ lime
3 spsk. olivenolie fra olivenglasset
Havsalt og sort peber
Skyl tomaterne og skær dem i skiver. Snit løget fint. Rør en dressing af limesaft, salt, peber og olivenolie. Hæld over tomaterne og drys med løg og oliven.