Boller i selleri
Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
3 æggeblommer
-
1 tsk fennikelfrø
-
1 dl fløde 13 %
-
1 dl mel
-
20 g smør
-
1 bdt dild, kørvel eller bredbladet persille
-
2 løg
-
3 æg
-
400 g hakket kalv og flæsk
-
1 spsk hvedemel
-
salt og peber
-
1 bladselleri
Sådan gør du
Skær knoldselleri og bladselleri i terninger og blancher dem kort hver for sig i letsaltet kogende vand. Tag dem op og afkøl hurtigt. Gem kogevandet.
Hak løgene fint. Rør kødet sejt med salt og tilsæt hakket løg. Rør æggene i og derefter mel til den rette konsistens. Krydr med salt og peber. Farsen skal være lidt fast og fugtig, men ikke våd. Lad den hvile på køl ½ time. Form kødboller på størrelse med valnødder og kog dem i blancheringsvandet fra sellerien i ca. 8-10 minutter, til de er tilberedte.
Sigt kogelagen, kog den ind og smag til med ristede fennikelfrø. Lav en smørbolle af mel og smør og jævn saucen. Kog den godt igennem og leger med piskefløde blandet med æggeblommer.
Varm kødbollerne og selleriternene igennem i saucen og vend hakkede krydderurter i lige inden servering. Server med kogte ris.