Børnenes Maddag: Pasta med minibøffer i tomatsauce med grøn salat
Ingredienser
- 3 hvidløgsfed
- 2 pakker minibøffer
- 1 kvist rosmarin
- 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
- 1 glas tomater med basilikum
- 1 pose conchiglioni
- 2 crunchita-salater
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Evt. sort peber
Sæt vand over til pasta.
Skyl alt grønt.
Skær hvidløg i tynde skiver.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg minibøfferne, til de er brunede, ½-1 min. pr. side.
Krydr med lidt salt undervejs.
Tilsæt hvidløg og rosmarinkvist til panden med minibøffer, og steg videre i 1 min.
Tilsæt skåret grønt fra bægeret, og steg i yderligere 1 min.
Tilsæt vand [1/2p: 1-2 dl | 3p: 2-3 dl | 4/5p: 1-2 dl] og tomatsauce, og kog op.
Lad saucen simre, til grøntsagerne er møre, 4-5 min.
Smag til med salt og evt. sort peber.
Fjern evt. rosmarinkvisten inden servering.
Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min.
Dræn vandet fra.
Snit imens salat groft.
Vend den med lidt olivenolie og en smule eddike i en salatskål.
Anret pasta i dybe tallerkener, og servér minibøffer i tomatsauce direkte fra panden. Spis grøn salat til.