Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bøf a la lindstrøm med kapers, landæg og rå rødder med myntedip

Bøf a la lindstrøm med kapers, landæg og rå rødder med myntedip

Opskrift

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 syltede rødbeder
  • 500 g rodfrugter
  • ½-1 bdt mynte
  • 1 citron
  • 400 g hakket oksekød
  • 2 spsk kapers
  • smør eller olie til stegning
  • 4 æg
  • 1 lille bæger creme fraiche 18 %
  • Havsalt og sort peber

Sådan gør du

Inden du går i gang

Sæt vand over til æg.

Klargøring af grønt

1. Pil og hak løget. Skær syltede rødbeder i tern.

2. Skræl rodfrugterne og skær dem i tynde stave.

3. Hak mynte, og halvér citron.

Bøf a la lindstrøm med landæg

4. Rør det hakkede oksekød med kapers, syltede rødbeder i tern, det hakkede løg og havsalt samt sort peber.

5. Form kødet til 4 store hakkebøffer, og steg dem 3-4 minutter på hver side i smør eller olivenolie på en pande. 

6. Kog æggene i 7 minutter, pil dem og del dem.

Myntedip

7. Vend imens en dip sammen af creme fraiche, hakket mynte, citronsaft, havsalt og sort peber.

Servering

Servér bøfferne med lidt ekstra surt, de rå rodfrugter, myntedip og et godt brød til.

-