Blomkålsgratin
Opskrift
Ingredienser
-
½ - 1 blomkål
-
100 g skinke skåret i strimler
-
50 g smør
-
50 g mel
-
2 dl mælk
-
salt og sort peber
-
3 æg
-
75 g revet ost
-
rasp
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 C.
Blomkål og skinke
Damp blomkålen i vand med salt til den er halvmør, enten hel eller i buketter. Lad den afdryppe og læg den i et smurt gratinfad. Skær røget skinke i tern eller strimler og drys ved.
Gratin
Afbag smør og mel, tilsæt kogende mælk gradvist og lad det koge op under omrøring, smag til med salt og peber og lad det afkøle lidt i en stor røreskål. Del æggene i blommer og hvider og rør æggeblommerne i sovsen en ad gangen. Pisk æggehviderne helt stive, vend dem forsigtigt ned i sovsen med en dejskraber og vend revet ost i til sidst. Hæld det hele ud over blomkålen. Drys med rasp og sæt straks fadet i den varme ovn på nederste rille. Bag gratinen 40-50 min. Åbn ikke ovndøren undervejs.
Servering
Server gratinen omgående med grøn salat og brød.