Belugalinsesalat med nye kartofler, ristet tofu og grønt

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
Evt. soja
-
1 bundt koriander
-
150 g belugalinser
-
400 g nye kartofler
-
olie-eddike-dressing
-
salt og peber
-
1/2 bundt pralbønner
-
125 g tofu
Sådan gør du
Linser
Skyl linserne i koldt vand og kom dem i kogende vand med salt. Der skal 2 dele vand til 1 del linser. Kog i ca. 20 minutter.
Kartofler
Skur kartoflerne og kom dem i kogende vand med salt. Kog dem under låg i ca. 12 minutter, sluk for varmen og lad dem trække færdig i kogevandet, 5-10 minutter. Dræn og afkøl dem let.
Bønner
Nip bønnerne, del dem i 2-3 stykker og damp dem møre i 2 dl kogende, saltet vand i ca. 2 minutter. Afdryp.
Skyl, afdryp og hak korianderen groft.
Salat
Skær de let afkølede kartofler i skiver eller kvarte, vend med de møre linser og dressingen. Smag til med salt og peber og lad salaten trække lidt.
Tofu
Skær tofuen i tern og rist dem gyldne i rigelig olivenolie. Krydr godt med salt, peber og evt. lidt soja.
Servering
Vend bønner og koriander i linsesalaten og server toppet med ristet tofu.