Bagt aubergine med mozzarella, kartofler og grøn salat
Ingredienser
- 1 aubergine
- Alle kartoflerne
- ½ mozzarella
- 1 frilandstomat
- ½ bundt kruspersille
- 1 hvidløgsfed
- ½ crunchita-salat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Frilandstomater er fantastiske! De har et tykkere skind, der gør dem mere modstandsdygtige, og derudover er de somme tider lidt rynkede at se på, men det skal du ikke tage dig af – det har intet at gøre med, hvor friske de er, eller hvordan de smager.
Tænd ovnen til 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Halvér aubergine på langs, og skær et rudemønster ca. ⅓ ned i auberginekødet med en lille skarp kniv. Læg dem på en bageplade med bagepapir med skærefladen opad.
Pensl aubergine let med olie [1p: 2 tsk. | 2p: 4 tsk.]. Bag aubergine i 20-25 min., til de har en fin, lysebrun overflade.
Halvér evt. de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 8-10 min. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet i ca. 5 min. Hæld vandet fra.
Riv mozzarellaen groft, og lad den ligge på en tallerken. Skær tomat i små tern. Pluk persille, og hak den. Pil hvidløg, og hak det fint. Vend tomat, persille og hvidløg sammen i en skål.
Tag aubergine ud af ovnen, og krydr dem med lidt salt og peber. Fordel tomatblandingen på toppen af aubergine. Hæld det vand væk, som måske er løbet fra mozzarellaen, og drys mozzarella over tomatblandingen. Stil grøntsagerne i ovnen igen, og bag til mozzarellaen er smeltet, 5-10 min.
Snit salaten groft, og vend den med 1 tsk. olie i en skål, og smag til med salt, peber og eddike efter smag.
Anret de bagte auberginer på en tallerken med kogte kartofler og salat til.