Bagte nye kartofler med topping og tahinsauce
Ingredienser
- Alle de nye kartofler
- 1 pose hvid quinoa
- 1 rødløg
- 1-2 hvidløgsfed
- 1 pose bladspinat
- 1 citron
- 1 pose tahin
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til quinoa. Skyl quinoa samt frugt og grønt.
Læg de nye kartofler i et ildfast fad. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og sort peber. Bag dem møre i ovnen i 30 min.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt.
Pil rødløg og hvidløg. Hak rødløg fint, og riv eller pres hvidløg. Snit evt. spinat groft. Riv lidt citronskal fint, og halvér citron.
Rør tahin med 2-3 spsk. vand, og smag til med hvidløg, citronskal, citronsaft og lidt salt.
Tag quinoa op af gryden, og sæt gryden tilbage på blusset.
Kom lidt olie i gryden, og sautér rødløg og halvdelen af spinaten i 2-3 min.
Kom quinoa tilbage i gryden, og vend det hele godt rundt over varmen. Smag til med salt og sort peber.
Giv de bagte kartofler et let tryk med en gaffel, og anret bagte nye kartofler på tallerkener. Top med quinoa og grønt, drys med resten af spinaten, og afslut med tahinsauce.