Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bærtærte

Bærtærte

Opskrift

Ingredienser

  • 1/2 portion sød mørdej (se tip)
  • 800 g bær
  • 150 g sukker
  • 40 g hvedemel
  • 2 spsk. majsstivelse
  • 1 stk. vaniljestang (kornene)
  • 1 stk. citronskal
  • 1 stk. citronsaft

Sådan gør du

1. Forvarm ovnen til 180 grader.

2. Kom dine rensede bær i en stor skål, drys med sukker og sigt mel, majsstivelse og vaniljekorn over bær og sukker. Tilsæt revet citronskal og citronsaft, og vend forsigtigt, til det hele er godt blandet. Stil til side.

3. Rul den kolde mørdej ud på et meldrysset bord, til den er lidt større end din tærteform.Lad endelig være med at røre for meget ved dejen med hænderne, da det kan gøre den umulig at arbejde med.

4. Når dejen er rullet ud til den størrelse, du skal bruge, så fold den forsigtigt på midten, og fold den endnu engang, til du har en “kvart” tærte bund. Læg den i din tærteform, og fold den ud igen.

5. Nu skal dejen trykkes stille og roligt op ad kanterne. Der vil være overskydende dej – den kan du vælge at folde ind under dejens kanter, eller du kan klippe den af med en saks. Folder du den ind under dejens kanter, giver det dig mulighed for at lave et mønster i kanten inden tærten bages.

6. Hæld dit bærfyld i formen, og bag den midt i ovnen i 50-55 minutter. Kanten skal være gyldenbrun, og fyldet skal boble.

7. Tag tærten ud af ovnen, og server den lun eller stuetempereret.

Tip: Se opskriften på mørdej her.

-