Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Asparges med pocherede æg, sprød bacon, cremefraiche og rødløg

Asparges med pocherede æg, sprød bacon, cremefraiche og rødløg

Opskrift

Ingredienser

  • 1 pakke bacon
  • 10 æg
  • 10 tsk. eddike
  • 1 bæger creme fraiche
  • 2 bundter asparges
  • salt

Sådan gør du

Bacon & løg
Skær baconen i små tern og rist dem gyldne og sprøde på en varm pande. Brug olie hvis nødvendigt, ellers lad dem riste i eget fedt.
Dryp dem af på køkkenrulle.
Hak rødløget helt fint.

Pocherede æg
Sæt en gryde med vand over. Salt vandet godt.
Kom 2 tsk. eddike i en lille skål og slå 2 æg ud i.
Skru en smule ned for vandet, når det koger, så det er lige under kogepunktet. Pisk i vandet med et piskeris, så du laver en "strøm" i midten. Vip forsigtigt 2 æg ned i midten af "strømmen" og lad dem ligge og pocherer stille og roligt i ca.  2 1/2 minut.
Tag dem op med en hulske og gentag til du ikke har flere æg.
Du kan opbevare æggene i en skål med koldt vand indtil brug. Lun dem lige inden servering.
ELLER du kan koge 10 smilende æg i ca. 5-6 minutter, pille dem og spare tid!

Asparges
Knæk den nederste, træede ende af aspargesene. De knækker naturligt, der hvor de bliver træede.
Kog vand op i en dyb pande og salt det godt. Damp aspargesene i det kogende vand og under låg i 30-60 sekunder.
Hæld vandet fra.

Servering
Anret aspargesene på et fad. Læg forsigtigt æg på. Top med klatter af cremefraiche, sprød bacon og rødløg og servér straks.



TIP: Denne ret kan laves meget nemmere, hvis du vælger at koge dine æg smilende, i stedet for at pocherer dem.
Har du dog først taget på de pocherede, er de slet ikke så svære.


-