Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Skvalderkål

en vild urt

Mange haveejere har bandet over skvalderkålen, der er svær at få bugt med, når først den har indtaget køkkenhaven. Men den genstridige urt kan dog også fornøje med sin fine smag og har mange anvendelsesmuligheder i køkkenet.

I køkkenet

Friske skud smager grønt, lækkert og skarpt og gør sig rigtig godt som drys på fx agurkesalat eller varme pizzaer. Skvalderkålen kan også anvendes som en slags spinat og altså dampes eller sauteres med smør og citronskal. Eller du kan snitte skuddene fint og vende dem i en stor, blandet salat. 

I marken

Skvalderkålen, som egentlig er en urt, er noget af det første spiselige, der dukker frem fra jorden på disse breddegrader. Dens overlevelsesevne som ukrudt kommer af, at selv meget små stykker rod kan skyde og gro igen. Skvalderkålen gror helst i halvskygge og godt fugtet jord. Når planterne er sprunget helt ud, er de nemme at høste. Skuddene skal blot skæres af – og planten skyder af sig selv på ny efter 2-3 uger og helt ind i oktober måned.

Skvalderkål

Inspiration til aftensmaden

  1. Skvalderkål og hasselnøddemælk
    Skvalderkål og hasselnøddemælk
  2. Lun skvalderkålssalat med kidneybønner
    Lun skvalderkålssalat med kidneybønner
-