Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Skorzonerrod

- også kendt som fattigmandsasparges

Skorzonerroden kaldes også fattigmandsasparges. Den er mest udbredt inden for restaurationsverdenen, måske fordi det kræver lidt arbejde at skrælle de lange, beskidte rødder. Rødderne smager i retning af hvide asparges med en snert af nødder – så den er bestemt umagen værd.

I køkkenet

Skorzonerrødder er som regel fyldt med jord og sand, så det sviner lidt i køkkenet. Gør det nemt ved at skure dem godt med en svamp, inden du begynder at skrælle. Læg de skrællede rødder i vand tilsat citronsaft for at undgå iltning. 

Steg fx skorzonerrødderne gyldne i en blanding af olie og smør, og krydr gavmildt med salt og citronsaft.

Opbevaring

Opbevar skorzonerrødder mørkt og køligt. Lad dem ligge med jord på i en lufttæt beholder, indtil du skal bruge dem, så kan de holde sig i 2-3 uger.

Skorzonerrod

Inspiration til aftensmaden

  1. Skorzonerrod med lime, avocado, salvie og kalkun
    Skorzonerrod med lime, avocado, salvie og kalkun
  2. Skindstegt fisk, skorzonerrod og spidskål
    Skindstegt fisk, skorzonerrod og spidskål
-