Artiskok
– Kongen af tidslerne
Landmandens ukrudtsplante nr. 1 er tidslerne. De breder sig og suger al næringen fra naboplanterne. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget! Vi kan nemlig tage tidslerne til bords – eller rettere sagt en ganske speciel én; kongetidslen, bedre kendt som artiskokken. Den ser fantastisk ud og smager endnu bedre, så det er bare med at give sig i kast med den finurlige grøntsag.
I køkkenet
Artiskokken stammer fra Middelhavsområdet og Nordafrika. I det gamle Rom spiste man bladene og stilkene i supper og salater, og først senere begyndte man at spise selve hovedet. Artiskokken kan tilberedes på mange måder, men en klassiker er kogte artiskokker med smør og salt, eller en god urtecreme. Når artiskokken er kogt serveres den hel og stående på en tallerken. Man spiser den ved at brække et blad af og bide i den tykke ende af bladet, hvor kødet sidder. Når alle bladene er væk, er hjertet tilbage. Pil de små hår af hjertet, dryp evt. med citron, olivenolie og salt, og nyd så det bedste af det bedste. Artiskokken er skøn i sig selv, som forret, på et tapasbord eller som tilbehør til både fisk og kød.
I marken
I dag er der ikke noget erhvervsavl af artiskokker i Danmark, men den smukke artiskok dyrkes stadig i private haver og ofte i staudebedet. Får artiskokken lov at stå, springer den ud til en smuk blå-lilla blomst, og den skal derfor høstes inden forvandlingen, hvis den skal spises.
Opbevaring
Artiskokken bør opbevares på køl i grøntsagskuffen eller i en lufttæt beholder. Man kan også stille dem med stilken i en skål vand, så kan de holde sig i cirka 5 dage.
I sæson
