Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Aarstidernes tidslinje

En tur gennem højdepunkter, projekter, afveje og omveje i Aarstiderne. Fra 1999 til i dag.

2024: Aarstiderne fejrer 25 års jubilæum. Heidi Boye tiltræder som ny administrerende direktør for Aarstiderne 1. maj.

2023: Thomas Harttung går af som bestyrelsesformand efter knap 25 år og overlader posten til Mette Maix.

2022: Aarstiderne Plus er en realitet. Det bliver muligt for kunderne at melde sig ind i Aarstiderne Plus og få attraktive medlemsfordele.

2020: Aarstiderne åbner for online salg af dagligvarer. I dag har vi mere end 700 økologiske dagligvarer på hylderne.

2018: Sortimentet hos Årstiderna i Sverige bliver forgrønnet markant og der er nu fokus på de veganske, vegetariske og flexitariske måltidskasser. 

2018: På vejen mod en grønnere fremtid udgiver Aarstiderne kogebogen Planteproteiner. Thomas Hess fortæller.

2018: Det Grønne Værksted etableres på Barritskov. Her produceres alt fra snittede kålblandinger til fermenterede kondimenter, der giver en hjælpende hånd til et hurtigere måltid og beriger smagsoplevelsen i måltidskasserne. Thomas Meier Lorenzen fortæller.

2018: Den gamle posthal i Nordhavnen danner ramme om en lang række fællesspisninger, fermenteringskurser og foredrag. Christian Cannon fortæller.

2017: Aarstiderne vokser, og udover de mange jobs, der bliver skabt, bliver de øko-omlagte hektar også flere og flere i både ind- og udland. Annette Hartvig Larsen fortæller.

2017: Det veganske univers tager for alvor fat og bliver en vigtig del af sortimentet.

2017: Tæt på 20.000 spisende gæster møder Aarstiderne til arrangementer rundt i landet i løbet af 2017. Det er alt fra landkøkkener og fermenteringsworkshops til spisehus og foredrag.

2017: Introducerer PionerKassen med helt særlige grøntsager fra Smagsmarken og nære danske og udenlandske avlere. Thomas Hess fortæller.

2017: Aarstiderne flytter midlertidigt ind på Fasangården i Frederiksberg Have, hvor der afholdes et væld af arrangementer i løbet af året. Christian Cannon fortæller.

2016: Lancerer Aarstiderne Podcast med mini-serien "Fermenteringens Kosmos". Mette Andersen fortæller.

2016: Leverer tæt på 9.000.000 måltider igennem året.

2016: Største ombygning i pakkeriet nogensinde. Daværende pakkerileder Henrik Bendtsen fortæller. Thomas Harttung fortæller.

2016: Aarstidernes spanske avler Pepe dyrker wasabina, yukina og komatsuna i stor skala, efter de har været dyrket på forsøgsbasis i Smagsmarken.

2016: Udvider produktudviklingsafdeling, så der kan udvikles produkter specifikt til måltidskasserne.

2016: Aarstiderne lancerer sin egen kombucha. Søren Ejlersen og Lene-Maria Dalgaard Toksværd fortæller.

2016: Øget fokus på relationer til både kunder og avlere. Annette Hartvig Larsen fortæller.

2015: De to testhaver på Barritskov og Krogerup Avlsgaard bliver samlet under navnet Smagsmarken. Henrik Helweg-Larsen, gartner på Krogerup, fortæller.

2015: Kogebogen Fermentering bliver udgivet i fællesskab med den amerikanske fermenteringsekspert Shane Peterson og kogebogsforfatter Ditte Ingemann. Første skridt mod fokus på fermenterede fødevarer. Søren Ejlersen fortæller.

2014: Den grønne, hollandske fond Triodos køber sig på ny ind i Aarstiderne. Thomas Harttung fortæller.

2014: Aarstiderne udarbejder i samarbejde med Concito rapport over produkternes klimabelastning. Søren Ejlersen fortæller.

2013: Salget af måltidskasser tager fat, og mange tidligere grøntsagskassekunder er blevet måltidskassekunder. Annette Hartvig Larsen fortæller.

2013: Aarstiderne sælger det økologiske landbrug Billeslund, der tidligere har stået for en stor del af produktionen af grøntsager til kasserne. Der er dermed kun egenproduktion af grøntsager i mindre skala på Krogerup Avlsgaard og Barritskov. Annette Hartvig Larsen fortæller.

2013: De første (voksen)køkkenhaver på Krogerup Avlsgaard. Jacob Dietz og Søren Ejlersen fortæller.

Aarstiderne har et hjerteslag. Nogle gange er det tid til sammentrækning og andre gange tid til udvidelse.

2011: De varslede ændringer i systemet er en realitet. Pakkeriet på Barritskov bliver bygget om, produktsortimentet bliver slanket og der satses på måltidskasser.

2010: Trækker sig fra det tyske marked igen. Tilslutningen er ikke som forventet.

2010: 80/20 en helt enkel model, hvor 80% af måltidet kommer fra planteriget og 20% er animalsk introduceres som idé og bliver en del af kulturen. Læs mere om 80/20.

2009: Måltidskonceptet udvikler sig. Der kommer flere varianter af måltidsposerne. Sanne Venlov fortæller.

2009: Tilslutningen til de rene grøntsagskasser falder, og der er systemændringer på vej i både IT og produktsortimentet. 

2009: Aarstiderne starter engrossalg til virksomheder.

2009: Aarstiderne leverer første kasse i Tyskland.

2008: Finanskrisen rammer som alle andre virksomheder også Aarstiderne.

2007: Antal af pakkede kasser per uge stiger til 35.000.

2006: Foreningen Haver til Maver bliver stiftet. Thomas Nielsen fortæller.

2006: Triodos træder ud af Aarstidernes ejerkreds efter fælles overenskomst.

2006: Etablerer samarbejde med de første spanske avlere: Paco Lozano, der primært dyrker drivhusvarer som tomater og agurker, og Gines Garcia, der er citrusavler. Begge avlere har stolte familietraditioner og har dyrket økologisk i en lang årrække. Netværket udvider sig langsomt men sikkert, og det er gennem Paco Lozano, at en avler som Jose "Pepe" Aguilera bliver introduceret til Flemming.

2006: Flemming Andersen starter som Aarstidernes mand i Spanien, og arbejdet med at knytte bånd til små spanske avlere starter. I 2017 beskriver Maja Rosenstock Flemmings arbejde.

2006: Eksperimenterer med måltidsposer. Konceptet er en pose med en opskrift, kolonialvarer og et hjemmelavet krydderimix, der kan suppleres af grøntsager fra kassen.

2004: De tre gårde Barritskov, Krogerup Avlsgaard og Billeslund bliver samlet under Aarstiderne A/S og drives ikke længere som enkelte gårde. Thomas Harttung fortæller.

2004: Thomas Slott fra Deloitte bliver indsat som ekstern konsulent. Kundeservice, HR og Annette rykker fra Barritskov til Krogerup Avlsgaard. Der bliver skabt struktur i fordelingen af arbejdsopgaver på de to gårde.

2004: Leverer første kasse i Sverige. Søren Ejlersen fortæller.

2004: Påbegynder miljøredegørelser på Barritskov. Lone Nørgaard Pedersen fortæller.

I Aarstiderne er omtanke, kvalitet, kreativitet, udvikling, vækst, gennemsigtighed og økologi hverdagskost.

2003: Forsøger med de første skolehaver på Krogerup Avlsgaard. Søren Ejlersen fortæller.

2003: Pakkeriet på Barritskov udvider til 800 kvadratmeter.

2003: Beslutter at indføre "no-fly policy" - det vil sige, at ingen varer bliver fløjet ind. Indtil da er det i øvrigt kun nogle vaniljestænger, der er blevet fløjet ind.

2003: Introducerer Måltidskasser. SingleKassen med både grønt og kolonial til én person introduceres. Begge kasser er et produkt af Fremtidernes arbejde.

"Alt for mange af os har for travlt til at bekymre os om den gode mad til hverdag. Det har vi taget konsekvensen af, og udviklet en kasse vi kalder for MåltidsKassen. I den finder du hvad du skal bruge til et rigtigt godt måltid til fire personer. Sammen med en serie nemme, men rigtig gode opskrifter, er vejen banet for at ulvetimen bliver lidt kortere." 2003

2003: Søren Ejlersen rykker fra Barritskov til Krogerup og starter Fremtiderne sammen med Thomas Hess-Nielsen og Charlie Thyboe. Søren Ejlersen fortæller.

2003: Annette Hartvig Larsen bliver administrerende direktør. Thomas Harttung og Søren Ejlersen træder ud af direktionen og bliver næstformand i bestyrelsen.

2003: Der er opbygget en loyal skare på 20.000 kunder, men der er også udfordringer. Der opstår kvalitetsproblemer, og det er behov for ændringer i organisationen.

2002: Tonny Gravesen fratræder som direktør i Aarstiderne med udgangen af februar 2002. Søren Ejlersen fortsætter som direktør, suppleret med Thomas Harttung, der som arbejdende bestyrelsesformand træder ind i direktionen og Annette Hartvig Larsen bliver ansat som meddirektør. 

2002: Runder 90 medarbejdere og tæt på 28.000 kunder.

2002: Forsøg med lokal levering via cykel

2001: Der oprettes en indkøbsafdeling, der skal organisere køb af varer direkte hos leverandører og avlere i både Danmark og udland.

2001: Den grønne, hollandske investeringsfond Triodos køber 20 % af aktierne i Aarstiderne - i første omgang for en periode på 5 år. Aarstiderne A/S' første professionelle bestyrelse er en realitet: Annette Hartvig Larsen, Thomas Madsen-Mygdal, Jacob Gertsen, Alexander Schwedeler, Kirsten Fjord, Claus Neergaard og Thomas Harttung. Thomas Harttung fortæller om samarbejdet med Triodos.

Aarstiderne genskaber den tætte forbindelse mellem dyrkningen af jorden og glæden ved måltider, fulde af gode råvarer, sundhed, smagsoplevelser og nærvær.

2001: 14.000 pakkede kasser om ugen. 30 medarbejdere i pakkeriet.

2000: Tonny Gravesen, der kommer fra A-Post, bliver ansat som meddirektør.

2000: Per Stilling, der i 2017 stadig er indkøbschef, starter.

1999: Få måneder efter opstarten begynder virksomheder at købe frugtkasser. FirmaFrugt, der senere bliver til Aarstiderne Erhverv, er født.

1999: Grøntsager bliver allerede fra starten suppleret med kød, fisk og kolonialvarer.

1999: Sven Jensen fra den økologiske grossist Solhjulet hjælper med til at skabe kontakt til små, danske avlere. Det er også gennem Solhjulet, at der bliver købt ind hos både danske og udenlandske avlere.

1999: Søren er i fjernsynet for at fortælle om Aarstiderne, og kunderne begynder for alvor at komme ind.

1999: Den 1. januar 1999 er Aarstiderne A/S en realitet. Thomas bliver bestyrelsesformand, Søren bliver direktør med en enkelt ansat. 

1998: Thomas og Søren bliver på et lille høstmarked på Krogerup enige om at slå deres to grøntsagshaver sammen. De havde begge hver deres udfordringer og blev enige om at løse dem i fællesskab. Søren Ejlersen kigger tilbage i 2016

1997: Thomas Harttung og Søren Ejlersen mødes første gang gennem Claus Neergaard. Søren bliver inspireret og opretter Urte-Kompagniet sammen med Thomas og Claus på Vestsjælland. Til at hjælpe sig har han gartneren Heiner Aldinger. De dyrker selv grøntsagerne fra 1998, pakker dem og kører kasserne ud til afhentningsstederne. Heiner Aldinger fortæller.

1996: Thomas Harttung starter foreningen Barritskov Grøntsagshave efter at have været til Verdensøkologikonferencen på Holmen i København. Læs mere...

-