Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Luis Gil

Familien bag Luis Gil går fire generationer tilbage

Familien bag Luis Gil går fire generationer tilbage og har alle dage været passioneret omkring at avle sunde kvæg, sælge mørt og velsmagende kød, og lave pølser og kolde udskæringer i verdensklasse.

Historien starter tilbage da Oldemor María havde sin egen slagterforretning, hvor hun solgte lamme- og svinekød af bedste kvalitet, som også var det, der blev serveret hjemme ved familiens spisebord.

En generation efter tog bedstefar Luis Gil traditionen op. Som barn var han hyrde for familiens får og geder, men da han blev ældre, og interessen for morens håndværk voksede sig større, lærte han at perfektionere familiens tradition i at producere pølser og kød af bedste kvalitet. Videresalget af Luis Gils produkter stod bedstemor Rosi for i byens slagterforretning, og det blev naturligvis også serveret for familien derhjemme. Traditionen tro.

Tredje generation så for alvor en klar fremtid i den stærke familietradition og gjorde forretningen større. Ledet af den nuværende generations far, startede familien en fabrik, der systematisk kunne producere pølser og kolde kødudskæringer efter Luis Gils opskrifter. Til ære for iværksætterånden bag det hele blev forretningen kaldt Luis Gil.

I dag har fjerde generation taget over. De viderebygger og udvikler forretningen ud fra bedstefar Luis Gils stærke tradition, og holder tæt kontrol med smagen og kvaliteten, der stadig er i top. Kødet fra Luis Gil kommer fra nærområdet eller fra Luis Gils egen farm, hvor de holder glade, fritgående grise, der lever længe og i harmoni med naturen, så kødet får lov at udvikle en tæt smag med kraft og dybde.

-