Han blev først og fremmest landmand grundet en faglig interesse i at se ting gro. Den interesse har resulteret i en 35 år lang karriere som økologisk landmand, der nu lakker mod enden. Han har nemlig netop overdraget Skyttes Gartneri til tre unge landmænd over en 5-årig periode.

Samarbejde er vigtigt

Skyttes Gartneri er en del af et landbrugssamarbejde i lokalområdet. Kort fortalt betyder det, at de lejer sig ind på markerne hos nabolandbrugene og vice versa. På den måde rykker man afgrøderne rundt på markerne – også kaldet sædskifte – og det er med til at sikre en frugtbar og modstandsdygtig jord.

Hos Skyttes Gartneri har de ingen dyr, og det kan isoleret set være et problem. Når man kun dyrker grøntsager og ikke har husdyr som kvæg og grise på markerne, så trækker man bogstaveligt talt næringen ud af jorden ved høsten. For at få den nødvendige næring til jorden samarbejder Skyttes Gartneri derfor med en lokal kvægbonde, som leverer komøg til markerne. På denne måde lukkes den økologiske cirkel, selvom man på den enkelte gård har en meget specialiseret produktion.

Udover grøntsager dyrker de hos Skyttes Gartneri også kløvergræs, der med Lars’ egne ord er en helt nødvendig forudsætning for et bæredygtigt landbrug. Det er nemlig en afgrøde, der binder store mængder CO2 og samtidig kan indgå i et sædskifte, så jordens kvalitet forbedres.

Udvikling af økologien

Lars Skytte har altid set det røde ø-mærke mere som en udviklingsplatform og mindre som et regelsæt. For Lars handler det om selv at tage ansvar for økologiens udvikling, være det gode eksempel og forsøge at drive landbruget fremad: ”Man må tage små skridt, være kompromissøgende og se på resultaterne på den lange bane.” Som eksempel var det tilbage i det røde ø-mærkes spæde ungdom tilladt at bruge 25 % konventionelt foder til køerne på markerne, hvor det i dag skal være 100 % økologisk.

”For mig har det altid handlet om at behandle jorden og hinanden med respekt, og derfor har jeg heller aldrig været interesseret i at være uvenner med mine naboer, der dyrker konventionelt.”

Det har givet pote at være det gode eksempel, og Lars har gennem tiden set flere og flere omlægge til økologi. Mange gør det, fordi det simpelthen er den vej, markedet bevæger sig, men Lars tror også, at der ligger mere bag – blandt andet på grund af fundet af pesticider i drikkevandet.

Realisme frem for romantik

Lars er optimistisk, når det gælder fremtidens landbrug. Helt konkret har han gennem de sidste fem år set en ny generation tage over på sit eget landbrug, men han er også optimistisk, når han ser i et bredere perspektiv.

”Jeg har måske nok et lidt naivt syn på fremtiden, men vi bliver nødt til at tro på forbedringer. Skellet mellem natur og kultur har altid været tydeligt, men vi er begyndt at give tilbage til naturen,” siger Lars.

Det er dog nok tid til at indse, at den romantiske forestilling om små husmandsbedrifter hører en svunden tid til. Lars fungerer som mentor for nogle få unge, håbefulde landmænd, og han vil nødigt se dem knække nakken på en idealistisk forestilling om et lille, romantisk landbrug. Det handler om at være realistisk og se, hvad der virker, men i lige så høj grad også om at være naiv: ”En passende blanding af drømme og realitetssans, og så må man prøve at se, hvad der virker for en selv – både fagligt og ressourcemæssigt.”

Man skal ikke være bange for specialisering, stordriftsfordele og ny teknologi – og vigtigst af alt indtænke samarbejdet med andre gårde. Det er en tilgang, som de hos Skyttes Gartneri selv har haft stor succes med. De er siden starten af 80’erne vokset fra 3,5 hektar til 70 hektar – 400 hvis man tæller samarbejdet med andre lokale landmænd med – og nu er en ny generation altså klar til at drive det videre efter Lars.