Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Bonito-tun i olivenolie

Bonito-tun i olivenolie

220 g | Linefanget bonito-tun i olivenolie fra den spanske familievirksomhed Ortiz
95 kr.
633,33 kr./kg
Medlemspris 85,50 kr.

Om varen

Bonito-tun af højeste kvalitet i økologisk olivenolie fra Conservas Ortiz, 220 g, drænet vægt 150 g.

Bonito del Norte eller Atlantic White Tuna ("Thunnus Alalunga") er en mellemstor tunfisk, der kendetegnes ved dens milde smag og silkeagtige konsistens. 

Fiskene fanges enkeltvis med stang i Biscayabugten ud for Baskerlandets kyst. Denne fangstteknik sikrer, at fisken ikke bliver beskadiget, og det højner kødets kvalitet. Samtidigt sikrer denne miljøbevidste metode at fiskebestanden bevares og havmiljøet beskyttes.

De store, flotte fileter er konserveret i økologisk spansk olivenolie af typen ”picual”, som er kendt for sin markante, frugtagtige smag.

Anvendelse

Bonito-tunen er kødfuld med en mild og elegant smag, og kan løfte enhver ret, hvor du normalt vil bruge konserveret, eller for så vidt også frisk, tun.

Prøv den fx i en klassisk salat niçoise med tomater, oliven og æg, som tapas på ristet brød med urter og tomater eller som hovedrolle i bowls og enkle middelhavs-pastaretter.

Om producenten

Conservas Ortiz er en traditionel spansk familievirksomhed, der har produceret fiskekonserves af allerhøjeste kvalitet i over 100 år.

Historien starter i 1891 i det nordlige Kastilien i Spanien, hvor Bernando Ortiz begynder at sælge tøndemodnede ansjoser og tunfisk på markeder rundt om i regionen.

I dag eksporterer familiens firma en bred vifte af produkter til hele verden, alt sammen produceret efter de traditionelle metoder, med de bedste råvarer.

Opbevaring

Opbevares mørkt og tørt. Åbne glas vil holde sig et par dage på køl.

Indhold

Indhold

Henter...
-