Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Vafler

Vafler

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 vaniljestang
  • 75 g rørsukker
  • 150 g smør
  • 4 dl sødmælk
  • 1 dl fløde
  • 25 g gær
  • 500 g hvedemel
  • 1 citron
  • 4 æg
  • smagsneutral olie (fx rapsolie)

Sådan gør du

Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med lidt at rørsukkeret med en kniv, sả kornene skilles ad. Smelt smørret i en lille gryde. Tilsæt mælken og fløden, og tag gryden af varmen. Blandingen skal blot være lun. Rør gæren ud i mælkeblandingen. Bland vaniljesukkeret med resten af sukkeret og melet i en stor skål, og rør mællkeblandingen i lidt ad gangen. Riv citronskallen fint, og pres citronsaften i dejen. Del æggene i hvider og blommer. Rør blommerne i dejen, og fortsæt med at røre, til dejen har en tyk og glat konsistens uden klumper. 

Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur til dobbelt størrelse - i ca. 2 timer. 

Pisk æggehviderne stive i en ren skål, og vend dem forsigtigti den hævede dej. Pensl vaffeljernet med olie, og bag vaflerne, til de er gyldenbrune. Server med friske bær, syltetøj eller en god skefuld creme fraiche.

-