Cashewmælk
Opskrift
Ingredienser
-
1 vaniljestang
-
8 dadler
-
1 liter vand
-
200 g cashewnødder
Sådan gør du
Cashewmælk bliver dejlig cremet og har en mild smag.
Ca. 1,2 liter
Sæt cashewnødderne i blød i koldt vand i køleskabet i minimum 5 timer og gerne natten over. Udsten dadlerne. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene fri. Kassér udblødningsvandet, og kom de udblødte cashewnødder i blenderen sammen med frisk vand, dadler og vanilje. Blend, til mælken har en ensartet og cremet konsistens. Hæld mælken på en flaske med prop eller patentlåg, og sæt den i køleskabet. Mælken kan holde sig i ca. 5 dage.