Tvetandboller
Opskrift
Ingredienser
-
10 g gær
-
5 dl vand (koldt)
-
1 dl yoghurt
-
1 tsk. salt
-
400 g fuldkornshvede, emmer eller spelt
-
2 dl tvetand (let presset)
Sådan gør du
Opskriften giver 8 boller.
Opløs gæren i lidt af vandet. Tilsæt resten af vandet sammen med yoghurt, salt og fuldkornsmel. Rør dejen godt sammen, og stil den til hævning overdækket og køligt i 6-10 timer.
Skyl tvetanden grundigt. Tag lidt blade fra til pynt. Hak resten fint, og ælt dem i dejen. Form dejen til 8 boller, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pynt bollerne med tvetandblade, og lad dem efterhæve i 1⁄2-2 timer.
Tænd ovnen på 250 grader. Bag bollerne i 5 minutter, skru ned for varmen til 175 grader, og bag videre i ca. 15 minutter, til det lyder hult, når du banker på undersiden af bollerne.
Lad de bagte boller køle af på en rist.