Tropical matcha green superfood
Opskrift
Ingredienser
-
1 tsk. rå kakaopulver
-
½ -¾ ananas
-
1 mandarin
-
1 tsk. kakaonibs
-
½ tsk. matcha-tepulver
-
3 dl mandelmælk
-
4 dadler
Sådan gør du
Denne greenie er både sød og cremet, og har en god chokoladesmag fra både kakaonibs og kakaopulver.
Ca. ½ liter
Hold ananassen oprejst på et skærebræt, og skær med en skarp kniv ned langs siderne, til du når kødet. Afslut med at fjerne toppen, og skær ananaskødet i passende stykker – husk at kassere den træede stok. Udsten dadlerne. Skræl mandarinen, og skær den i mindre stykker. Kom alle ingredienser i blenderen, og blend til en ensartet konsistens. Juster evt. konsistens med mere mandelmælk. Server straks.
TIP: Drikken kan laves uden kakao.