Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk og fyldig salat med grønt og peanuts

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose fuldkornscouscous
  • 1 spidskål
  • Alle de løse gulerødder
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 pose jordnødder
  • 1 lime
  • 1 bundt koriander
  • ½-1 brev bali-krydderiblanding
  • 1 pakke torskefisk uden skind

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Sukker
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Spidskål, gulerødder, peberfrugt

Håndfuld 3: Torskefisk

Håndfuld 4: Couscous

Fedt: Olivenolie, jordnødder

Smagsgivere: Salt, peber, lime, koriander, bali-krydderi, sukker

Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.

Fyldig salat med couscous, grønt og peanuts
  1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt kogende vand [1p: 1½ dl | 2/3p: 3 dl 4p: 4½ dl], salt og olie [1p: ½ spsk. | 2/3/4p: 1 spsk.]. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

  1. Snit spidskål fint, og kom den i en rummelig skål eller på et fad. Drys kålen med lidt salt og sukker, og knug den let med hænderne, til den mørner.

  1. Skræl gulerødder i tynde flager med en tyndskræller, og kom dem i skålen med spidskål. Skær peberfrugt i strimler. Hak jordnødder groft, og halvér limefrugt. Pluk og hak koriander.

  1. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt.

  1. Vend couscous med spidskål, gulerødder, limesaft og bali-krydderi. Top med peberfrugt, koriander og peanuts.

Torskefisk
  1. Tjek fisken for evt. store ben.

  1. Varm olie [1/2p: 2-3 spsk. | 3/4p: 4-5 spsk.] op på en pande, og steg fisken 2-3 min. på hver side, eller til kødet er mælkehvidt. Krydr med salt undervejs.

Servering

Servér torskefisk med fyldig salat med sprødt grønt og peanuts.

-