Tomatsuppe med porre, peberfrugt og creme fraiche samt lun baguette
2 personer
Ingredienser
- 1 bæger tomatsuppe
- 1 baguette
- 1 porre
- 1 rød peberfrugt
- 1 bundt rucola
- 1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
Inden du går igang
Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl alt grønt.
Tomatsuppe
Kom tomatsuppe i en gryde, og kog op. Lad suppen simre, til den er gennemvarm, 7-8 min. Smag til med salt og sort peber.
Baguette
Lun brødet på en brødrister i 4-5 min., eller bag det i ovnen i 8-10 min.
Topping
Snit imens porre og peberfrugt i tynde strimler.
Varm lidt olie op på en pande, og steg porre samt peberfrugt i 3-4 min.
Servering
Anret tomatsuppe i skåle, og top med porre, peberfrugt, rucola samt en klat creme fraiche. Servér lun baguette til.