Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tomatpizza med mozzarella, salvie og oliven

Tomatpizza med mozzarella, salvie og oliven

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 pizzadeje
  • 3 othello-bøftomater (2 i tynde skiver, 1 i mindre tern)
  • 1 glas oliven uden sten
  • 1 mozzarella
  • ½-1 bundt salvie (plukket og hakket groft)
  • 1 citron (halveret)

Tjek at du selv har

  • mel
  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har en bagesten, vil det være rigtig godt at bruge den til at bage pizzaerne. I så fald kan du bage dem én ad gangen og fx begynde at spise den første, mens den anden bager. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste bagepapir og pizza over på stenen.

1. Tænd ovnen på 250 °C, og tag pizzadejene ud fra køl.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne, citronen og salvien som angivet i ingredienslisten. Kom tomatternene i en skål.

3. Rul pizzadejene ud på hver deres stykke bagepapir drysset med lidt mel. Dryp bundene med olivenolie.

4. Dræn vandet fra olivenene. Afdryp mozzarellaen, og skær den i skiver.

5. Fordel tomatskiverne på pizzabundene, og top med oliven og mozzarella. Drys til sidst salvien over pizzaerne, dryp med ekstra olivenolie, og krydr med salt og sort peber.

6. Bag pizzaerne i ovnen – gerne én ad gangen – til bundene er sprøde, 8-10 min. Begynd evt. at spise den første, mens den anden er i ovnen.

7. Rør en dressing af 5 spsk. olivenolie, 3-4 spsk. citronsaft, salt og sort peber.

8. Vend italiensk salatmix sammen med tomatternene og dressingen lige inden servering.

Servering
Skær de rygende varme tomatpizzaer ud i trekanter, og servér salat med tomat til.

-