Tomatiserede hvide bønner med oliven samt stegt broccoli og grønkål
Ingredienser
- ½-1 bundt timian
- 1 hvidløgsfed
- 1 rødløg
- 1 portion kogte hvide bønner
- 1 karton mosede tomater
- 1 brev grøntsagsbouillon
- 1 pose sorte oliven
- 1 broccoli
- 1 bundt grønkål
Tjek at du selv har
- Olie (fx rapsolie)
- Salt
- Sort peber
Din broccoli kommer fra vores avler Sebastian i det sydlige Spanien. Sebastian er en sand økolog, der altid forsøger at gøre sin produktion mere og mere bæredygtig. Han har fx bygget reder til rovfugle, så han kan holde kaninerne væk fra sine grøntsager på en naturlig måde.
Skyl alt grønt.
Pluk timian. Pil hvidløg og rødløg, og hak begge dele fint.
Varm lidt olie op i en tykbundet gryde, og sautér hvidløg og rødløg i 2-3 min. Tilsæt timian, kogte hvide bønner, mosede tomater, grøntsagsbouillon og ½ liter vand, og lad retten småsimre i 10-12 min. Tilsæt til sidst sorte oliven, og smag til med salt og sort peber.
Skær broccoli i buketter, skræl stokken, og skær den i mundrette stykker. Rib grønkål.
Varm lidt olie op på en pande, og steg broccoli og grønkål ved middel varme i 3-5 min. Krydr med salt og sort peber.
Servér tomatiserede hvide bønner i dybe tallerkener, og top med stegt broccoli og grønkål.