Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Tom yum med dansk tofu, shiitake-svampe og jasminris

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pose jordnødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 rødløg
  • 1 bakke shiitake-svampe
  • 1 bundt minestra-kål
  • 1 pakke tofu med citrongræs og chili
  • 1 brev tom yum-paste
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 brev gomashio

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Jordnødder
  1. Rist jordnødder i en tør pande, til de er gyldne. Gem dem til servering.

Klargøring af grønt
  1. Skær peberfrugt i strimler. Skær rødløg i tynde både, og del shiitake-svampe i grove stykker. Snit minestra-kål groft – både stilke og blade.

Tofu
  1. Skær tofu i ca. 1 cm tykke skiver. Varm panden fra jordnødderne op igen op, tilsæt olie, og steg tofu, til den er gylden på begge sider, 2-3 min. pr. side. Tag tofuen af panden.

Tom yum
  1. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg rødløg og peberfrugt ved høj varme 1-2 min. Tilsæt svampe, og steg videre 1 min.

  1. Tilsæt groftsnittet minestra-kål, og steg yderligere 1 min. Tilsæt tom yum-paste, og rør det godt ud i grøntsagerne.

  1. Tilsæt kokosmælk, og kog op. Tilsæt tofu, og lad retten simre, til grøntsagerne er sprødmøre, 3-4 min. Smag til med salt.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og top med grønt og tofu i panang. Drys med jordnødder og gomashio, og servér.

-