Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tofu med citrongræs og ris, peberfrugt-linsecreme og tamari-spidskål

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 pose snackgulerødder
  • 1 hvidløgsfed
  • 2/3 pose røde linser
  • 1 spidskål
  • 1 pakke tofu med citrongræs og chili
  • 1 bundt koriander
  • 1 brev tamari-sojasauce

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Peberfrugt-linsecreme
  1. Skær peberfrugt og 2 gulerødder i mindre stykker. Pil hvidløg, og hak det fint. Varm en gryde op med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.], og sautér peberfrugt, hvidløg og gulerødder i 3 min.

  1. Tilsæt linser, vend rundt, og tilsæt 1½ dl vand. Kog op, og lad det hele simre i 15 min. under låg, til alt er helt mørt. Rør af og til.

  1. Blend grøntsager og kogevæske til en blød creme. Smag til med salt og peber. Spæd evt. til med lidt vand, hvis cremen er for tyk.

Tamari-kål og tofu
  1. Snit spidskål i strimler a 1 cm. Skær resten af gulerødderne i lange tynde strimler. Skær tofu i tern a ca. 1½ cm. Læg koriander på en lille tallerken.

  1. Kom kålen i en sautérgryde med lidt vand i, og damp kålen under låg i 4-5 min., til den er sprødmør. Hæld vandet fra. Dryp tamari over kålen, og vend godt rundt. Smag til med peber og evt. salt – husk tamarien også er salt. Hold kålen lun i en skål.

  1. Læg tofuen forsigtigt i gryden, dryp med 2 spsk. vand, og lun tofuen ved middel varme i 2-3 min. under låg. Tag forsigtigt tofuen op af gryden ved anretning.

Servering

Anret ris på tallerkener. Top med tamari-spidskål og tofu. Pluk koriander over efter smag. Servér peberfrugt-linsecreme ved siden af.

-