Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Timianstegt andebryst med bagte kartofler og pastinakker samt feldsalat, sprøde æbler og hasselnødde

Timianstegt andebryst med bagte kartofler og pastinakker samt feldsalat, sprøde æbler og hasselnødde

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader. 

Skur kartoflerne og skær et kryds i toppen, som går ca. halvt igennem kartoflen. Læg dem i et ovnfast fad og bag møre i ovnen, 40-50 minutter. 

Rids fedtet på andebrysterne i rudemønster helt ned til kødet, dup med papir og drys med salt. 

Skur pastinakkerne, flæk dem på langs og brun dem på skærefladen, i lidt olie på en stegepande. Krydr med salt og peber. 

Skær løget i både og kom begge dele, samt lidt timiankviste, i fadet med kartoflerne og bag dem med i ca. 30 minutter. 

Sæt en pande over ilden, læg andebrysterne på med fedtet nedad og steg dem gyldne i sit eget fedt, vend og brun den anden side. Læg dem i et fad, krydr med timianblade og kviste, evt. lidt honning samt sort peber og bag dem i ovnen i 10-15 minutter, alt efter temperament.10 minutter for rosa og 15 evt. længere, for gennemstegt. Lad brysterne hvile i 5-10 minutter, inden du skærer i dem. 

Skyl og afdryp imens feldsalaten. Skær æblerne i tynde både, vend med feldsalat og hasselnødder. Dryp med lidt eddike rørt med olie og drys med salt og sort peber. 

Server de bagte kartofler, pastinakker og løg med saftige andebryster i skiver og den sprøde salat med hasselnødder.

-