Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tikka-masala med gris, squash, brune ris og fersken

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 løg
  • 1 squash
  • 1 pakke strimler af svinekam
  • 1 brev tikka masala-paste
  • 1 gul fersken

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Japan-snit – også kaldet rangiri eller rullesnit – er en smuk og delikat udskæring af aflange grøntsager. Tag en squash, og skær et skråt snit (ca. 45 grader) i den ene ende. Rul derefter squashen ¼ omgang, skær igen et skråt snit, og fortsæt på samme måde. Hver udskæring skal være 2-3 cm lang. Det lyder måske tidskrævende, men når man først er i gang, er det hurtigt klaret. Resultatet er en smuk udskæring, som skiller sig lidt ud fra det normale, og som tager sig godt ud i retten.

Husk - til i morgen

Kog rødbederne i rigeligt vand, til de er møre, 20-40 min. efter størrelse. Køl dem ned, og opbevar dem på køl til dag 5.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris og grøntsager, skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Tikka-masala med gris
  1. Pil og hak løg. Skær squash med japan-snit (se køkkentip).

  1. Varm en gryde op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og brun kødet på alle sider, ca. 5 min. Læg kødet på en tallerken.

  1. Dryp igen olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] i gryden, og sautér løg i 2-3 min. Tilsæt squash, og sautér i 1-2 min.

  1. Vend løg og squash med kødet, tikka masala-pasta og vand [1/2p: 1 dl | 3p: 1½ dl | 4p: 2 dl]. Lad det hele simre i 4-5 min. Smag til med salt og peber. Spæd evt. til med mere vand, hvis retten virker tør.

Ferskentopping
  1. Halvér fersken, og fjern sten. Skær frugtkødet i små tern.

Servering

Anret ris på tallerkener, og top med tikka-masala med gris og grøntsager. Drys ferskener på toppen.

-