Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Thai-krydrede frikadeller med ris og sød chilisauce

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 2 lime
  • 1 rødløg
  • 2 gule peberfrugter
  • 1 rulle hakket gris med grøntsager
  • 1 pose panang-paste
  • 2 poser mukimamebønner
  • 1 brev sød chilisauce

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
  • Eddike (fx risvin- eller hvidvinseddike)
  • Evt. soja
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Klargøring af grønt
  1. Skær lime i både, og kom i en skål til servering. Skær rødløg i tynde både. Fjern stilk og kerner fra peberfrugt, og skær resten i strimler.

Thai-krydrede frikadeller
  1. Kom kødet i en skål, og rør det sammen med panang-pasten.

  1. Varm olie op på en pande. Form farsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 2-3 min. på hver side.

Lynstegt grønt
  1. Varm imens olie op på en anden pande, og steg rødløg og peberfrugt i 2-3 min. Tilsæt mukimamebønner, og steg i yderligere 2 min.

  1. Smag til med lidt salt eller evt. soja og en smule eddike, og steg videre i ½-1 min.

Servering

Kom ris på tallerkener, og anret thai-krydrede frikadeller og lynstegt grønt ved siden af. Servér sød chilisauce til, og dryp med limesaft.

-