Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Thai-kokoscurry med pak choy, chili og lime

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 pose jordnødder
  • 1 palermo-peberfrugt
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 pak choy
  • ½-1 rød chili
  • 1 bundt koriander
  • 1 lime
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 brev tom yum-paste

Tjek at du selv har

  • Olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • Salt
Husk - til i morgen

I denne uge får du avocado i din kasse, som du skal bruge på dag 3. Den skal helst spises moden, så læg den endelig ikke i køleskabet, men opbevar den ved stuetemperatur.

Føles din avocado meget hård, kan du med fordel lægge den i et frugtfad sammen med fx bananer, æbler og/eller tomater. Frugter udskiller en del ethylen, der får avocadoer til at modne hurtigere. Hvis du skal bruge din avocado meget hurtigt, så læg den i en pose sammen med frugten, og bind knude på posen.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Brune ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Jordnødder
  1. Rist jordnødder på en tør pande, til de er gyldne, og kom dem i en skål til topping.

Klargøring af grønt
  1. Fjern stilk og kerner fra peberfrugt, og skær resten i strimler. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og snit pak choy groft. Skær chili i tynde ringe på skrå, snit koriander groft, og kom begge dele i skåle til topping. Halvér limefrugt.

Kokoscurry
  1. Varm olie op på en pande, og steg peberfrugt og gulerødder ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt pak choy, og steg videre i 2-3 min.

  1. Tilsæt kokosmælk, tom yum-pasta og vand [1p: 1 dl | 2p: 2-3 dl], og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er sprødmøre, 2-3 min.

  1. Smag til med salt og limesaft inden spisetid.

Servering

Anret ris i en skål, og top med kokoscurry. Drys med chili, koriander og ristede jordnødder, og dryp med limesaft.

-