Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Thai-karry med ris, pak choy og grønne bønner

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 pak choy
  • 1 lime
  • ½-1 bird's eye-chili
  • 1 pose grønne bønner
  • 1 pose rød karrysauce

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
  • Evt. soja
Køkkentips

Bird’s eye chili kaldes også thai-chili og er en mindre, lidt stærkere chili-type end den almindelige, milde, røde chili, de fleste kender. Med større styrke kommer også mere af den skønne, frugtige smag af chili, som kan mangle lidt i den milde udgave, og det er derfor, den er så skøn at bruge. Fordi den har lidt mere styrke, kan det være en god idé at behandle den med lidt større forsigtighed. Snit den tyndt, og lad være at snitte andre ting bagefter på præcis samme sted på skærebrættet – og lad være med at klø dig i øjnene, efter du har snittet chilien!

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Klargøring af grønt
  1. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og snit pak choy groft. Skær lime i både. Skær chili i tynde ringe på skrå (se køkkentip), og kom i en skål til servering.

Thai-karry
  1. Varm olie op på en pande eller i en wok, og steg gulerødder ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt pak choy og grønne bønner, og steg videre i 1 min.

  1. Tilsæt karrysauce, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er møre, 2-3 min. Smag til med limesaft og evt. lidt salt.

Servering

Anret ris i skåle, og top med thai-karry og grøntsager. Drys med chili, dryp med resten af limesaften og evt. soja, og servér.

-