Tern af svinekam i tikka masala-sauce serveret med ris
2 personer
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 løg
- 1 gul peberfrugt
- 1 pakke store tern af svinekam
- ½-1 brev tikka masala-paste
- 2 kartoner mosede tomater
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Inden du går igang
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Ris
Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Tern af kam og grønt
Skær løg i tynde både. Skær peberfrugt i tern.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tern af kam i 2-3 min., til de er brunede.
Tilsæt løg og tikka masala-paste, og steg i 1 min.
Tilsæt peberfrugt, og steg 1 min.
Tilsæt 1 dl vand og mosede tomater, og kog op. Lad det simre i 3-4 min., og smag til med salt og peber.
Servering
Fordel ris på tallerkener. Anret tern af kam og grønt ovenpå, og servér.