Teriyaki-tempeh med ris, stegte grøntsager og ingefær-agurkesalat
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 2-3 cm ingefær
- 2 mini-agurker
- ½ bundt koriander
- 1 porre
- Alle gulerødderne
- ½ spidskål uden spids
- 1 hvidløgsfed
- 2 pakker tæmpeh-tern i teriyaki-marinade
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Honning
Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 35 min. Hæld overskydende vand fra.
Skræl ingefær, og riv ingefæren fint. Skær agurk i tynde skiver. Pluk koriander let.
Rør ingefær med honning [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk.] og 2-3 spsk. eddike i en skål. Vend agurk i dressingen, og krydr med salt og peber. Lad agurkerne marinere indtil spisetid, og vend gerne rundt i dem af og til.
Skær porre i skiver – også den grønne top. Skyl dem grundigt i en skål koldt vand, så jord mellem lagene bliver skyllet ud.
Skrub eller skræl gulerødder, flæk dem på langs, og skær dem i tynde skiver let på skrå. Skær spidskål i strimler a 2 cm. Pil hvidløg, og hak det fint.
Varm olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.] op på en pande, og steg tempeh-ternene i 6-7 min. ved middel-lav varme. Er der ekstra marinade i posen, så dryp det gerne over tempehen, mens den steger.
Hold tempeh lun mellem to tallerkener, og tør panden af.
Varm panden op igen med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.] og steg gulerødder, porre og spidskål i ca. 5 min., til alt er sprødmørt. Vend hvidløg i grøntsagerne det sidste minut, og krydr med salt.
Anret ris på tallerkener, og top med stegte grøntsager. Drys tempeh over grøntsagerne. Drys koriander over ingefær-agurkesalat og servér ved siden af.