Tandoori-stegt svinekam med mangosalsa, broccoli og ris
Ingredienser
- ½ mango
- ¼-½ rødløg
- ½ rød peberfrugt
- 1 lime
- Resten af de kogte ris ris
- 1 broccoli
- 1 pakke store tern af svinekam
- ½-1 brev tandoori-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Salt
- Sort peber
- Olivenolie
Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 30-35 min. Opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 3.
Sæt vand over til ris og broccoli, og skyl frugt og grønt.
Skræl mango, og skær frugtkødet i små tern. Hak løg fint. Skær peberfrugt i små tern. Halvér lime.
Vend mango med løg og peberfrugt i en skål. Smag til med limesaft, salt og peber.
Kom risene i en lille gryde, hæld lidt vand i gryden og kog op. Lad risene koge i ca. 2 min. og hæld overskydende vand fra.
Skær broccoli i mundrette buketter, skræl stokken, og skær den i 1 cm tykke skiver. Kom broccoli i en gryde (fx den fra ris), hæld 2 dl kogende vand over, og damp broccoli med låget på skrå i ca. 4 min. Krydr med lidt salt, og hæld vandet fra.
Varm en pande op, tilsæt 1 tsk. olie, og steg kødet, til det er gyldent og gennemstegt, 4-5 min. Drys med tandoori-krydderi og salt, tag panden af blusset, og vend kødet godt rundt i krydderierne.
Anret ris med tandoori-stegt gris, dampet broccoli og mangosalsa.