Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tandoori-stegt svinekam med mangosalsa, broccoli og ris

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • ½ mango
  • ½-1 rødløg
  • 1 palermo-peberfrugt
  • 1 lime
  • ½ broccoli
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • ½-1 brev tandoori-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til ris og broccoli, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra. Gem halvdelen af risene i en lufttæt beholder på køl til et valgfrit andet måltid.

Mangosalsa
  1. Skræl mango, fjern sten, og skær frugtkødet i små tern. Pil og hak løg fint. Skær peberfrugt i små tern. Halvér lime, og pres saften.

  1. Vend mango med løg og peberfrugt i en skål. Smag til med limesaft, salt og peber.

Dampet broccoli
  1. Skær broccoli i mundrette buketter, skræl evt. stokken, og skær den i 1 cm tykke skiver.

  1. Kom broccoli i en gryde, hæld 2 dl kogende vand over, og damp broccoli med låget på skrå i ca. 4 min. Krydr med lidt salt, og hæld vandet fra.

Tandoori-stegt gris
  1. Varm imens en pande op, tilsæt 1 tsk. olie, og steg kødet, til det er gyldent og gennemstegt, 4-5 min. Drys med tandoori-krydderi og salt, tag panden af blusset, og vend kødet godt rundt i krydderierne.

Servering

Anret ris på en tallerken sammen med tandoori-stegt gris, dampet broccoli og mangosalsa.

-