Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tandoori-stegt svinefilet serveret med mungbønner og squash i tomat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne mungbønner
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 løg
  • 1 squash
  • 1 limonetta-citron
  • 1 pakke svinefilet
  • ½-1 brev tandoori-krydderiblanding
  • 1 karton mosede tomater
  • 1 romaine-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Mungbønner, hvidløg, løg, squash, salat

Håndfuld 3: Svinefilet

Håndfuld 4: Mosede tomater

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, citron, tandoori-krydderiblanding

Inden du går igang

Sæt vand over til mungbønner, og skyl mungbønner samt frugt og grønt.

Mungbønner
  1. Kom mungbønner i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, ca. 30 min.

Tandoori-stegt svinefilet
  1. Skær hvidløg og løg i tynde skiver. Skær squash i små tern. Skræl et par strimler skal af citronen med en skrællekniv.

  1. Varm en rummelig gryde op, og tilsæt lidt olie. Brun svinefilet på alle sider, 3-4 min.

  1. Tilsæt løg, hvidløg og squash, og steg videre i 1-2 min.

  1. Tilsæt tandoori-krydderi og citronskal, og steg videre i 1 min. Tilsæt mosede tomater og 1-2 dl vand, og kog op. Læg låg på og lad gryden simre, til svinefilet er gennemstegt, 10-15 min.

Salat
  1. Del salat i blade. Vend salat med en lille smule olivenolie og lidt eddike i en salatskål.

Tilsmagning
  1. Tag svinefilet op af gryden, og smag tomatsauce til med salt, sort peber og citronsaft.

Servering

Skær svinefilet i tynde skiver. Anret mungbønner på tallerkener, og top med tomatsauce og svinefilet. Servér salat til ved siden af.

-