Tandoori-stegt gris med æblesalsa og ris
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 1 æble
- ¼-1 rødløg
- 1 rød palermo-peberfrugt
- 1 lime
- ½ broccoli
- 1 pakke store tern af svinekam
- ½-1 brev tandoori-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til ris og broccoli, og skyl risene grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra. Gem halvdelen af de kogte ris på køl i en lufttæt beholder til et andet valgfrit måltid.
Skær æblet i små tern. Pil og hak løg fint. Skær peberfrugt i små tern. Halvér lime, og pres saften.
Vend æble med løg og peberfrugt i en skål. Smag til med limesaft, salt og peber.
Skær broccoliblomsten i mundrette buketter.
Kom broccoli i en gryde, hæld 2 dl kogende vand over, og damp broccoli med låget på skrå i ca. 4 min. Krydr med lidt salt, og hæld vandet fra.
Varm imens en pande op, tilsæt olie [1/2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg kødet, til det er gyldent og gennemstegt, 4-5 min. Drys med tandoori-krydderi og salt, tag panden af blusset, og vend kødet godt rundt i krydderierne.
Anret resten af risene på en tallerken sammen med tandoori-stegt gris, dampet broccoli og æblesalsa.