Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tandoori-krydret bagt blomkål med tahinsauce og lun couscoussalat

3 personer

Ingredienser

  • 1 blomkål
  • ½-1 brev tandoori-krydderiblanding
  • 1 citron
  • 1 pose tahin
  • 1 pose majscouscous
  • 1 bundt spinat
  • 3 tomater

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Bagt, krydret blomkål
  1. Fjern yderblade fra blomkål. Skær blomster i mindre buketter, og skær stok i grove stykker.

  1. Læg blomkål på en bageplade med bagepapir, dryp med olivenolie, og krydr med tandoori-krydderi. Bag blomkål i ovnen, til den er gylden og mør, ca. 15 min.

Tahinsauce
  1. Riv citronskal fint i en lille skål, og halvér citron. Tilsæt tahin til skålen med citronskal, og rør den med 2-3 spsk. citronsaft og 3-4 spsk. vand. Smag til med lidt salt og evt. lidt mere citronsaft.

Couscoussalat
  1. Kom 1,8 dl vand i en lille gryde, og tilsæt 2 spsk. olie 1 tsk. og salt. Bring det til kogepunktet, og tag gryden af varmen. Tilsæt couscous, og rør rundt. Læg låg på gryden, og lad couscoussen trække i 5 min. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt.

  1. Snit spinat groft, og skær tomat i grove tern.

  1. Tilsæt spinat og tomat i gryden med couscous, når den er færdigtilberedt. Vend rundt i 1-2 min., så grøntsagerne får lidt varme, og smag til med salt og sort peber.

Servering

Anret couscoussalat på tallerkener, og anret bagt, krydret blomkål ved siden af. Dryp med tahinsauce, og servér.

-