Tamari-bagt kålrabi med ingefær, kaffir-lime, ris og stegte østershatte
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 1 kålrabi
- Resten af de gule gulerødder
- 3-4 cm ingefær
- 1 kaffir-lime
- 2 breve tamari-sojasauce
- 1 bundt forårsløg
- 1 pose jordnødder
- 1 bakke gule østershatte
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
Kaffirlime er nok den mest aromatiske af alle citrusfrugter. Den er mest kendt for dens meget parfumerede blade, men selve frugten er også fyldt med smag - både i skal og saft. Den er let at genkende på dens meget "krøllede" grønne skræl og dens helt umiskendelige duft.
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til ris. Skyl ris samt frugt og grønt grundigt.
Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Skræl skrællen af kålrabi, og del den i 2-3 lange stykker. Skræl hvert stykke ud i tynde flager med en skrællekniv eller et mandolinjern. Skræl også gulerødder ud i tynde flager med skrællekniven.
Riv ingefær og kaffir-limeskal fint i en lille skål. Tilsæt tamari, og pres al kaffir-limesaften ud i skålen.
Vend kålrabi og gulerødder sammen med tamaridressingen i et ildfast fad. Bag grøntsagerne i ovnen i 10 min. Vend lidt rundt i grøntsagerne, og bag yderligere 10 min., til de er møre.
Snit imens forårsløg fint.
Rist jordnødder på en tør pande, til de er gyldne. Hak dem groft.
Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg østershatte ved høj varme, til de er brunede, 2-3 min. Smag til med salt.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med bagt kålrabi og gulerødder. Drys med stegte østershatte, forårsløg og jordnødder. Dryp med resten af dressingen fra fadet, og servér.