Tempeh slider
Opskrift
Ingredienser
-
4 stk. Tæmpeh bøffer
-
4 stk. sliderboller
-
150 g coleslaw med fermenteret kål
-
2 drueagurker i skiver
-
1 rødløg i skiver
-
1 dl mayonnaise
-
4 skiver vesterhavsost
-
tamari eller soja
Sådan gør du
Udstik fire bøffer fra din Tæmpeh.
Steg bøfferne i din yndlingsolie (eller smør), og drys dem med salt og peber på
begge sider. Pensl eventuelt med tamari eller soja.
Imens bøfferne steger, ristes dine sliderboller på en pande i lidt fedtstof eller på en
brødrister.
Smør top og bund af bollerne med mayonaise, læg bøffen på underbollen og top
med resten af fyldet.
Serveres straks!
Om Tæmpeh:
Et mættende og velsmagende planteprotein lavet ved fermentering af ærter og lupinbønner. Fermenteringsmetoden kommer fra Indonesien, hvor traditionel tempeh af sojabønner er en velkendt kilde til protein.
Foodture laver plantebaserede og bæredygtige fødevarer. De har genfortolket og forfinet de traditionelle metoder og fremstiller deres egen 'Tæmpeh'. Æ'et er særlig vigtigt for Foodture, fordi de tænker lokalt, når de producerer tempeh af ærter og bælgfrugter.