Tæmpeh-balls i teriyaki med ris og stegte grøntsager
2 personer
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 pakke tæmpeh-balls
- 1 rødløg
- 1 grøn peberfrugt
- 1 squash
- 1 pose teriyaki-glaze
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Inden du går igang
Sæt vand over til ris. Skyl ris samt alt grønt.
Ris
Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Tæmpeh og grøntsager
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tæmpeh-balls i 5-6 min., til de er gyldne hele vejen rundt. Krydr med lidt salt, og læg dem på fedtsugende papir.
Snit rødløg i både, peberfrugt i strimler og squash i tern.
Varm panden fra tæmpeh-balls op igen, tilsæt olie, og steg rødløg, peberfrugt og squash i 4-5 min. Krydr med lidt salt.
Tilsæt teriyaki og tæmpæh-balls til panden, og lad det hele simre sammen i 1-2 min. Tilsæt evt. lidt vand, hvis saucen er for tyk.
Servering
Anret ris i skåle, og top med tæmpeh-balls og grøntsager i teriyaki.