Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tempeh-balls i teriyaki med pak choy og agurkesalat med ingefær og sesam

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 agurk
  • 1 stykke ingefær
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 brev ristet sesam
  • 1 pak choy
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 pakke tæmpeh-balls
  • 1 pose teriyaki-glaze

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx ris- eller æbleeddike)
Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra de sorte bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 35-40 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne på køl til dag 4.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris samt alt grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Agurkesalat
  1. Flæk agurk på langs. Skær hver halvdel i stykker, hvor du først skærer et stykke med et snit på skrå (45 grader) og derpå et snit lige over. Så igen på skrå, lige over osv. Skræl ingefær, og riv den fnt.

  1. Rør ingefær ud i lidt olie og eddike i en skål, og vend agurken i dressingen. Smag til med salt og peber, og top generøst med sesamfrø.

Sauterede grøntsager
  1. Halvér peberfrugt fra top til bund, og skær den i skiver a 2 cm. Snit pak choy i stykker a 2 cm.

  1. Varm en sautérgryde op med lidt olie, og sautér peberfrugt i 2 min. Tilsæt pak choy, og sautér i 4-5 min. Dryp forsigtigt med 1-2 spsk. vand under stegningen. Smag til med lidt salt.

Tempeh-balls i teriyaki
  1. Hak hvidløg fint. Varm lidt olie op på en lille pande, og steg tempeh-balls ved middel varme i 6-7 min., til de er gyldne og gennemstegte.

  1. Dryp teriyaki-glaze på panden, tilsæt hvidløg, og lad bollerne simre i saucen, til den ligger glaseret rundt om. Ryst ofte panden, så bollerne triller, og saucen bliver jævnt fordelt.

Servering

Servér tempeh-balls i teriyaki med ris, sauterede grøntsager og agurkesalat.

-