Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stuvet spidskål

Stuvet spidskål

Opskrift

Ingredienser

  • evt. friskrevet muskatnød
  • 1 spsk. smør
  • 2 spsk. hvedemel
  • ½ liter vand
  • 1 spidskål ((cirka 800 g.))
  • 2 dl grøntsagsvand fra spidskålen
  • 2 dl sødmælk

Sådan gør du

En dejlig sovs til kød eller fisk og kogte kartofler - da sovsen er mager, bør du give lidt fedtstof til babys portion.


Skyl og skær spidskålen i både. 

Kom spidskål og vand i en gryde. 

Læg låg på og kog i cirka 10 minutter, til kålen er mør.

Hæld kogevandet fra, og gem.

Afkøl let, fjern stokken, og hak kålen fint. 

Smelt smørret i en gryde. Pisk melet i. 

Tilsæt grøntsagsvandet og mælken under omrøring - lidt ad gangen.

Kog saucen godt igennem i cirka 5 minutter. 

Kort før servering vendes den kogte spidskål med sovsen.

Ved servering kan den stuvede spidskål eventuelt tilsættes lidt friskrevet muskatnød.


TIP: Den kogte spidskål kan eventuelt også blendes let, så den er nemmere at tygge. 

Denne opskrift er også velegnet med hvidkål, broccoli, blomkål, rosenkål, palmekål, sortkål, grønkål eller gulerødder. 

Sovsen kan også serveres med persille. Persillen skal da boble med i sovsen i et par minutter, før spidskålen vendes i. 

-