Torskefisk med brune ris, broccoli, ananaskraut og jordnøddedressing
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- ½-1 lime
- 1 fed hvidløg
- 1 pose jordnøddesmør
- 1 broccoli
- 1 grøn peberfrugt
- 1 rødløg
- 1 pakke torskefisk uden skind
- 1 bæger ananaskraut
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Din broccoli kommer fra vores avler Sebastian i det sydlige Spanien. Sebastian er en sand økolog, der altid forsøger at gøre sin produktion mere og mere bæredygtig. Han har fx bygget reder til rovfugle, så han kan holde kaninerne væk fra sine grøntsager på en naturlig måde.
Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 35 min. Hæld overskydende vand fra.
Halvér limefrugten. Pil hvidløg, og riv eller pres det.
Rør jordnøddesmør med hvidløg og limesaft i en skål. Spæd til med lidt koldt vand, til konsistensen er som tynd yoghurt.
Skær broccoliblomsten i små buketter og -stokken i tern. Skær peberfrugt i kvarte, og skær dem i skiver a ½ cm. Pil og skær rødløg i tynde skiver.
Varm en pande op med lidt olie, og steg grøntsagerne i 4-5 min., til de er sprødmøre. Krydr med lidt salt og peber, og anret grøntsagerne på et fad.
Gå fisken efter for evt. store ben. Krydr med salt og peber.
Varm panden op igen, dryp med lidt olie, og steg fisken i ca. 3 min. på hver side. Anret fisken ovenpå grøntsagerne.
Anret stegte grøntsager, fisk og ris på en tallerken. Dryp med jordnøddedressing, og spis ananaskraut til.