Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte ris med hvidløgsstegt kylling, majs og sommerkål

4 personer

Ingredienser

  • 2 røde chilier
  • 2 bægre yoghurt naturel 0,5 %
  • 2 rødløg
  • 2 hvidløgsfed
  • ½ sommerhvidkål
  • Halvdelen af frilandstomaterne
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 2 poser majs
  • 1 portion kogte brune jasminris

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Evt. soja
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Yoghurtdressing og grønt
  1. Snit chili fint. Smag yoghurt til med salt, peber og chili.

  1. Pil rødløg og hvidløg, og skær rødløg i tern og hvidløg i skiver. Snit sommerhvidkål i strimler a 1 cm. Skær tomat i tern.

Hvidløgsstegt kylling
  1. Skær kylling i grove stykker.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg kylling i 6-8 min., til den er gennemstegt. Tilsæt hvidløg de sidste 3-4 min. af stegetiden, og krydr med salt og peber.

Stegte ris med grøntsager
  1. Varm imens en anden pande op, tilsæt olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg løg i 2-3 min.

  1. Tilsæt kål, majs og ris til panden, og steg videre i 3-4 min. Krydr med salt og peber, og vend med tomater, et par dråber eddike og evt. et par dråber soja.

Servering

Anret stegte ris med grøntsager i dybe tallerkener, og top med hvidløgsstegt kylling. Tegn striber af spicy yoghurtdressing henover.

-