Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte nakkekoteletter og pasta med græskarcreme og rosmarin

4 personer

Ingredienser

  • 2 hokkaido-græskar
  • 3 hvidløgsfed
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 citron
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 pakke nakkekoteletter
  • 1 pose conchiglioni

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Hokkaido har en relativt tynd skal, som bliver fint mør under kogning, og du behøver derfor ikke at skrælle græskarret – men du kan selvfølgelig vælge at gøre det alligevel.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Græskarcreme (del 1)
  1. Skur eller skræl hokkaido, flæk og skrab kerner ud. Skær græskar i grove tern. Skær hvidløg i tynde skiver.

  1. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg græskartern gyldne, 3-4 min. Tilsæt hvidløg og rosmarin, og steg videre i 1 min.

  1. Dæk akkurat med vand, og kog op under låg. Lad det simre, til græskar-ternene er helt møre, 10-12 min.

Topping
  1. Riv citronskal fint i en lille skål. Rist græskarkernerne gyldne i en tør pande, 2-3 min. Vend græskarkerner i skålen med revet citronskal, og krydr med lidt salt.

Nakkekoteletter og pasta
  1. Varm panden fra græskarkernerne op igen, tilsæt olie, og steg nakkekoteletter gyldne og gennemstegte, 2-3 min. per side. Krydr med salt og sort peber undervejs.

  1. Kog imens pasta al dente i spilkogende, saltet vand, ca. 10 min. Dræn vandet fra.

Græskarcreme (del 2)
  1. Hæld vandet fra græskar – men gem det. Fjern rosmarinkvist. Blend græskar til en glat puré, gerne med en stavblender. Smag til med citronsaft, salt og sort peber. Justér konsistensen med kogevandet, til du har en glat og lind puré.

Servering

Anret pasta på tallerkener, og vend sammen med græskarpuré. Drys med græskarkerner og citronskal. Anret nakkekoteletter ved siden af, og servér.

-