Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Stegte nakkekoteletter med svampe-flødesauce, broccoli og kogte kartofler

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 bundt purløg
  • 1 bakke brune champignoner
  • 1 broccoli
  • 1 pakke nakkekoteletter
  • 1 bæger fløde

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og broccoli, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Kog kartofler møre i rigeligt kogende, saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse).

Klargøring af grønt
  1. Snit purløg fint, og kom den i en skål til servering. Skær svampe i skiver. Skær broccoli i buketter, og skræl og skær stok i grove stykker.

Broccoli
  1. Kom broccoli i en gryde med lidt kogende, saltet vand i, og damp den mør i 4-5 min. Hæld vandet fra.

Nakkekoteletter og kartofler
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg nakkekoteletter, til de er gennemstegte og gyldne, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber undervejs. Læg de færdige koteletter mellem to tallerkener, og hold dem lune indtil servering.

  1. Hæld imens vandet fra kartofler, og vend dem med en klat smør.

Svampe-flødesauce
  1. Varm panden fra kødet op igen, tilsæt evt. lidt ny olie, og steg svampe, til de er brunede, 2-3 min.

  1. Tilsæt 1 dl vand og fløde, og kog op. Lad det simre, til saucen er kogt lidt ind, 2-3 min. Smag til med salt og peber.

Servering

Anret kartofler, broccoli og nakkekoteletter på tallerkener, og top koteletterne med svampe-flødesauce. Drys med purløg, og servér.

-